ANNONCE

Når en ny elbil lanceres, er ladeeffekten ofte blandt de tal, der får mest opmærksomhed. 150, 200 eller måske 300 kW fortæller noget om, hvor hurtigt bilen under de rette forhold kan modtage strøm. Men bilens tekniske formåen er kun den ene halvdel af ligningen.

Strømmen skal også kunne leveres.

En enkelt hurtiglader kan stille betydelige krav til en elektrisk installation. Et sted med flere ladepunkter kan derfor få behov for høj effekt i korte perioder, når flere biler lader samtidig. Det gør infrastrukturen bag ladestanderen mindst lige så interessant som stikket, kablet og bilen på parkeringspladsen.

Bilens maksimale ladeeffekt er ikke hele historien

At en elbil kan modtage en bestemt maksimal ladeeffekt betyder ikke, at den konstant lader med denne effekt. Ladehastigheden påvirkes blandt andet af batteriets temperatur og ladetilstand samt bilens og laderens tekniske begrænsninger.

Dertil kommer infrastrukturen på selve ladestedet.

Hvis flere højtydende ladere er placeret på samme adresse, kan det samlede effektbehov blive stort. Derfor er det ikke nok at vælge ladestandere ud fra, hvad de nyeste elbiler teoretisk kan modtage. Der skal også være en energiforsyning bagved, som kan understøtte den ønskede drift.

På nogle adresser vil en tilstrækkelig nettilslutning allerede være til rådighed. Andre steder kan kapaciteten blive en begrænsende faktor.

Et stationært batteri kan fungere som energibuffer

Et batteri ved en ladestation har en anden rolle end batteriet under gulvet i elbilen.

Det stationære batteri kan lagre energi over tid og senere levere den tilbage til installationen. Hvis behovet for høj effekt opstår i relativt korte perioder, kan batteriet dermed fungere som en buffer mellem elforsyningen og ladestanderne.

Princippet kan eksempelvis være, at batteriet oplades, når belastningen på adressen er lavere. Når flere biler senere lader samtidig, kan en del af effekten komme fra den lagrede energi.

Det er dog ikke ensbetydende med, at et stationært batteri i sig selv får enhver elbil til at lade hurtigere. Den faktiske ladehastighed afhænger fortsat af hele kæden fra energiforsyningen og ladeudstyret til bilens batteri og ladekurve.

Derfor kræver løsningen, at både effektbehov og energibehov er kendt. Et kort behov for meget høj effekt er en anden dimensioneringsopgave end mange timers kontinuerlig opladning.

Ladepladsen skal betragtes som et samlet energisystem

Der findes heller ikke én rigtig teknisk løsning til alle ladesteder. På én adresse kan en større nettilslutning være den oplagte langsigtede investering. På en anden kan intelligent laststyring reducere behovet for, at alle ladepunkter leverer maksimal effekt samtidig.

Og nogle steder kan et stationært batteri indgå i kombination med de øvrige løsninger.

Det er blandt andet denne type batterilagring af strøm, HyBESS arbejder med. Virksomheden beskriver BESS-systemer, hvor batterier, invertere og intelligent styring kombineres, og hvor lagret energi blandt andet kan anvendes ved spidsbelastninger.

Skal et ladeprojekt vurderes seriøst, er det derfor relevant at kende mere end antallet af planlagte ladere. Man bør også undersøge bilernes forventede ladebehov, hvor ofte ladepunkterne anvendes samtidig, kapaciteten i den eksisterende nettilslutning og mulighederne for at styre belastningen.

Det er let at betragte hurtigladeren som den teknologi, der gør den korte ladetid mulig. I praksis er den blot den synlige del af en langt større installation. Når stadig flere biler skal have meget strøm på kort tid, bliver teknologien bag parkeringspladsen afgørende for, hvad der faktisk kan leveres gennem ladekablet.